
Dus med os
Foreningen
Vision
Vi vil bringe lys over skjulte sygdomme, så ingen skal gå alene.
Mission
DUS MED LIVET er en forening for alle med skjulte sygdomme og følgevirkninger heraf – for syge såvel som pårørende. Vi informerer, støtter, motiverer, indsamler, arrangerer – og arbejder for at skabe åbenhed omkring alle de lidelser og sygdomme, der sjældent tales og høres om.
DUS MED LIVET vil fokusere på hvordan vi har det i hverdagen. For selvom vi er syge, så kan og skal vi nå dertil, hvor vi har en hverdag, som er værd at være i, og hvor vi kan nyde nuet. Dette vil vi blandt andet gøre via værktøjer og forskellige aktiviteter.
DUS MED LIVET – for alle med skjulte sygdomme
fordi du er IKKE alene!
Bestyrelsen
Stifter og bestyrelsesformand
Johnny Carl Hansen
Min passion omkring stiftelsen af DUS MED LIVET, stammer fra et liv med en del sygdomme. Sammenlagt har sygdommene fyldt mange år af hele mit liv.
Næstformand
Camilla Hartmann
Jeg har flere skjulte sygdomme tæt inde på livet, og har derfor en stor interesse for netop at få sygdommene og deres indflydelse på livet frem i lyset.
Bestyrelsesmedlem
Catrine Rasmussen
Jeg brænder indædt for, at vi skal få det bedste ud af livet og ikke bare lade dagene gå med hamsterhjul, middelmådighed, tristhed og smerte. Heller ikke selvom man er syg. Læs mere ...
Kassérer
Nadja Holm Nielsen
Min indgangsvinkel til DUS MED LIVET kommer fra en årrække med stress tæt inde på livet. Jeg har selv været ramt af stress og mærket på egen krop hvordan alt bare sætter ud og man kan føle sig magtesløs. Læs mere ...
Sekretær
Bo Funder
Jeg fandt det relevant og interessant at være med i DUS MED LIVET, da jeg to gange tidligere i mit liv har været ramt af stress.
Bestyrelsesmedlem
Henrik Alsing
Jeg har siden teenageårene levet med colitis ulcerosa, som i de sidste mange år har holdt sig i nogenlunde ro, vel hjulpet af en konstant medicinering og jævnlig opfølgning med relevante læger. Læs mere ...