top of page

Bo Funder

Mit navn er Bo Funder, jeg er 55 år og far til tre voksne drenge (20, 25, 27) samt bonusfar til yderligere en dreng på 17, som min kæreste Heidi er mor til.

  • LinkedIn
  • Facebook
  • Instagram
Bo.jpg

Dus med Bo

Jeg fandt det relevant og interessant at være med i DUS MED LIVET, da jeg to gange tidligere i mit liv har været ramt af stress. I sygehusvæsenet blev jeg grundigt undersøgt fysisk, men da man ikke kunne finde noget, blev jeg blot sendt hjem med besked om, at det nok var stress. Hos lægen blev jeg tilbudt lykkepiller, som jeg takkede nej til, hvortil svaret var, at så kunne jeg jo cykle en tur – det var lige så godt. Så jeg savner, at stress bliver taget mere alvorligt, som den lidelse det er. 

 

Endvidere har jeg været i kontakt med sygehusvæsenet i forbindelse med min fars demensudredning, hvilket var et ganske rodet forløb. Her savnede jeg i den grad information, forståelse og tilbud – både til den demente, men især til de pårørende.

 

Det er mit håb at DUS MED LIVET kan skabe information, rådgivning og motivation – både for dem med lidelser og følgelidelser, men i høj grad også for både nære og knap så nære pårørende, som jeg oplever alt for tit bliver glemt, eller blot bliver mødt med en ’Hvor er det også godt at XX har dig’. Og derefter bliver der ikke spurgt yderligere ind til den pårørendes oplevelser, frygt og tanker.

 

Dét kan gøres bedre!

 

Kontakt

Bo Funder

Grafisk designer og indehaver, Mus og Pen

bottom of page